onsdag den 22. maj 2013

Lyse, lette maj.


Maj indfrier forventningerne om det spæde, lyse og lette - igen tilbage ved altings begyndelse. Det er her myten om paradiset griber  havemennesker, drømmen om det uforfalskede og opridelige billede af mennesker, dyr og planter i skøn harmoni.

Noget af det som fascinerer, er muligheden for, at den enkelte kan skabe sit helt eget billede af paradiset. Det at kunne udtrykke
harmonien, skønheden, og det fredfyldte og lade sig inspirere gennem valg i det store udbud af planter, der findes, og gennem spændende forsøg og æstetiske overvejelser nå frem til sin helt individuelle opfattelse af, hvad der er smukt. 

Det er spændende, at man i den samme have kan rumme det overdådige og frodige, samtidig med at man andre steder i haven kan dyrke det mere enkle og stramme udtryk, og bevidst bruge kontrasten mellem de to yderpunkter som virkemiddel i havens mikrokosmos.












De mange bregner som vi fandt i skoven for mange år siden, skaber frodighed i havens bede. De har det med at brede sig ved udløbere, og der må ind imellem reguleres, så de ikke tager overhånd.



Det lille fine potteplante `pletter i luften`, der er fuld hårdfør i bedene, opleves virkelig som pletter, når den som her løftes lidt op over de bunddækkende planter.









 Forhaven er blandt andet opdelt i kvadratiske, hævede bede, for at skabe en bestemt struktur, der kan give overskuelighed.












Kvan, der hører til en af de ældste køkkenurter, har forvildet sig ind i et af staudebedene. Den bliver en statelig og dekorativ plante med nogle flotte skærme. Nu er vi gået med på ideen og ser, hvordan det udvikler sig.







En anden måde at `løfte pletterne`op på.















Rhododendron williamsianum-hybrid `Gartendirektor Glocker`



- og her et kig til gartendirektoren gennem vinduet.



Krukken med den lette græs kan hurtig flyttes rundt til nye steder, så den kan opleves i forskellige omgivelser.



































Rhododendron `Morgenrot`er en flot yakushimanum-hybrid, der her ses med en ceder, Cedrus deodara i forgrunden




Vejret, i dag onsdag, har velsignet haven med megen regn. Det bliver i hvert fald ikke nogen tør og støvet have, der møder vore gæster i weekenden.

søndag den 19. maj 2013

ÅBEN HAVE VED HEGNET.


Det ville være en underdrivelse at sige, at vi ikke har travlt. For som i mange andre haver er der meget at rette op på oven på vinterens mange skader. Men hos vi, der skal holde åben have, er der jo en deatline, hvortil vi gerne skulle nå at have haven i orden.




En overgang var vi lidt bekymrede for, om haven ville være langt nok fremme - om der simpelt hen ville være nok at se på til det åben have arrangement. Men da det endelig for alvor blev forår, og  varmen og regnen har sat skub i det hele, er haven ved at ligne sig selv, dog med lidt forsinkelse.



Lungeurt, Pulmunaria officinalis `Sissinghurst White` lyser lige nu op med sine rent hvide blomster.



Vi har megen glæde af de hævede bed, der blev til, da vi anlagde haven i sin nuværende form for snart tredive år siden.












Den lille gule torskemund er charmerende, og dukker op de mest utrolige steder i haven, men bliver aldrig besværlig ukrudt.



En gang om året skraber jeg mellem stenene for ukrudt, og det foregår netop nu. Det er en temmelig stor omgang, og undervejs falder ordet idioti mig ind - men jeg sidder trods alt på en skammel og udfører arbejdet i mit eget tempo, alt i medens jeg lader tankerne flyve hid og did, og føler mig helt nede i nærkontakt med havens bund, hvor stiernes kanter og et lille stykke ind i bedene undertiden får en tur ved samme lejlighed. Når det hele er klaret og jeg ser resultatet, synes jeg, at det var umagen værd.






Ud over vores egen have vil der være åben have i to haver mere i Silkeborg og omegn den 25.-26. maj, nemlig:

Winni og Per Ibsen´s have "Bavns"
Balle Husevej 98,
8600 Silkeborg

Lindholt Landbohave,
Anebjergvej 29,
Linå,
8600 Silkeborg.





















Der findes bede helt ned i miniformat.






Inger har gang i sit lille plantesalg.





















I det tidlige forår præger spansk kørvel, også kaldet sødskærm, et af staudebedene. Egentlig har den selv fundet vej hertil via kompostlaget, som jeg hvert år strør ud. Vi gik med på ideen, da den dukkede op, for dels fylder stauderne ikke så meget på denne tid og dels er den jo ud over at være en krydderurt, også en smuk staude med sine hvide skærme, og endelig har den smukke bregnelignende blade.



Ellers er det lige nu blomstrende Rhododendron, der præger haven - i forgrunden ses `Cunningham`s White`og i baggrunden den dejlige gulgrønne Acer shirasawanum `Aureum`, som netop i disse dag folder sine spæde blade ud, og aller bagerst anes den røde Acer palmatum `Bloodgood`.









Det er praktisk, at min medarbejder i haven også er min kone, som mener, at selve arbejdet bærer lønnen i sig selv.



Hvert forår kan man glæde sig over det fine farvespil i den lille vårskærm.


















Den lille Maj-Gøgeurt dukker hvert år troligt op, og forkynder, at det nu er forår.